Sponsoreret

En salgsklar butik er en god butik. En del af butikkens succes ligger nemlig i salget af produkter, services og varer. Derfor gælder det selvfølgelig om at gøre sin butik salgsklar – og det gør du bl.a. ved at lave flotte udstillinger i butikken. Ved at planlægge udstillinger i butiksindretningen gør du brug af visual merchandising, som er et uundværligt salgsredskab. Vi giver dig gode råd til, hvordan du skaber en salgsklar butik.

A-placeringen og disken er yderst vigtige

Butiksindretning er ikke blot butiksindretning. Med indretningen kan du nemlig manipulere kunderne til køb – og det skal du selvfølgelig udnytte. A-placeringen i butikken er den bedste placering. Denne placering vil kunderne altid komme forbi, når de er i butikken. Inspirer gerne kunderne ved at placere en mannequin eller flere på en A-placering. Derudover betyder varernes placering på hylder også meget. Varer midt på hylden og op til skulderhøjde sælger bedst. Varer placeret ved disken sælger som regel også godt, da de er hurtige at putte i kurven.

Gør butikken indbydende og imødekommende

Udover at placere varerne strategisk i butikken, gælder det også om at gøre butikken indbydende og imødekommende. Sørg for, at butikken er ren. Vask gulvet, og støvsug ofte. Puds dørhåndtag, døre, disk, kasse, dankortterminal, gadeskilt og vinduer. Rengør facadeskiltet. Udskift defekte pærer. Sørg for at have priser på alle varer, og eksponer dem pænt. Hav altid døren åben, hvis det er muligt. Spil musik, som matcher målgruppen – og spil ikke konkurrenternes reklamer. Alt dette vil gøre butikken indbydende.